Profil
Charlotte
Mit navn er Charlotte Nørskov (årgang 1967), og jeg er indehaver af "Nu'et - Klinik for skønhed og velvære". Jeg er uddannet lægeeksamineret kosmetolog hos en af de 3 af Dansk Kosmetolog Forening godkendte uddannelsesskoler på landsplan.
Passionen for hudpleje og drømmen om at blive kosmetolog med selvstændig klinik har jeg haft siden mine helt unge år, men jeg har haft mange år på arbejdsmarkedet, som hhv. advokatsekretær og folkeskolelærer, før jeg turde tage springet til at forfølge drømmen. Nu er det ikke en drøm længere, men en realitet, og jeg står klar til at modtage netop dig i Nu'et.
Klinikken finder du i forbindelse med familiens private bolig, der ligger i udkanten af Undallslund Skov ved Viborg med den grønne skov og marker med et rigt fugle- og dyreliv, som nærmeste nabo. Du vil, som kunde i klinikken blive mødt i hyggelige og rolige omgivelser. Klinikken er et sted, hvor du vil kunne koble fra, hvor du vil være væk fra byens stress og jag, og hvor du vil kunne være i nuet. Et sted, hvor du vil opleve, at du og ingen andre er i højsædet. Lige fra du træder ind ad døren til du forlader matriklen igen efter endt behandling.
Mine krav er høje. Både til mig selv, som behandler, men også til de produkter, som jeg arbejder med og de produkter, som jeg tilbyder til hjemmebehandlinger. Jeg har ikke produkter i min klinik, som jeg ikke selv kan stå 100% inde for.
Jeg elsker at behandle og vejlede kunder indenfor mit fag med det for øje, at vi sammen kan opnå det ønskede resultat. Det vigtigste for mig er, at jeg for dig har gjort en forskel.
Jeg glæder mig til at se dig hos Nu'et.
De bedste hilsner
Charlotte Nørskov